Vi passer børn i alderen 0-3 år, dog med mulighed for at blive hos os til I finder det rette tilbud til jeres barn efter det er fyldt tre år.

Vi brænder for at tilbyde børn og forældre et reelt pædagogisk pasningstilbud med høj faglighed.

Vi arbejder ud fra en forståelse af at barnet udvikler sig i relationer, og at vores sted er en vigtig arena for barnets udvikling. Kvaliteten af vores relation til barnet og dets familie er af afgørende betydning for barnets trivsel og udvikling. Der skal være tillid og “god kemi” mellem os og barnets forældre.

Når jeres barn starter hos os siger vi velkommen til hele barnets familie og andre betydningsfulde mennesker i barnets liv. I praksis betyder det fx at søskende og bedsteforældre er meget velkomne til at være med til at aflevere og hente og deltage i fællesarrangementer.

Vi vægter tryg tilknytning, og en hverdag præget af nærvær, forudsigelighed, leg og relationer.

Vi går til gymnastik i Globus1 om onsdagen i vinterhalvåret.

Vi tager på ture i vores dejlige park og Hasle bakker

Vi er sammen med børnene hele dagen og vores samvær med børnene bliver ikke afbrudt af fx møder. Vi er på gulvet og på græsset sammen med børnene.

Vi bruger vores faglighed og erfaring til at støtte barnet i dets udvikling i samarbejde med barnets forældre.